Massageterapi - og terapeut | Manuel Terapi

Om os

Mit navn er Constantin Roman, og jeg er uddannet fysiurgisk sportsmassør og sportsskadeterapeut. Som professionel massør og sundhedsfaglig personale har jeg over 20 års erfaring med massage samt kompetencer indenfor fysioterapi og zoneterapi. Disse kompetencer gør, at jeg kan hjælpe med behandlinger af lidelser i bevægeapparatet, muskelspændinger og senebetændelse samt fordøjelses- og kredsløbsforstyrrelser med mere.

Oprindelig er jeg fra Rumænien, men har boet i Danmark siden 2003. Jeg har altid været en fysisk aktiv person, og har blandt andet dyrket både yoga og ayurveda i 30 år. Som vegetar igennem 27 år er det min erfaring, at det er en nødvendighed at holde sig i balance og opnå harmoni både fysisk og mentalt for at opnå en optimal livskvalitet.

Jeg har en holistisk tilgang til livet, og min erfaring med denne bruger jeg dagligt både i mit privatliv og i mit arbejde som terapeut og massør.

Hos mig kan du være sikker på, at du vil være i trygge hænder, da det at være massageterapeut er mere end blot et job for mig. Det er min livsstil.

Jeg er blevet kåret som Danmarksmester i massage 2022, som mester i sportsmassage og derudover er jeg medlem af The International Massage Association. Jeg har også været IMA-dommer ved VM i massage samt ved diverse nationale mesterskaber i Europa. Derudover underviser jeg i specielle ergonomiske massageteknikker, som i høj grad er inspireret af Gunna Højgaard.

Jeg er kontinuerligt orienteret imod at tilegne mig nye behandlingsmetoder, som vil være med til at udvikle mit arbejde som terapeut og massør, og på den måde vil mine behandlinger blive styrket til fordel for dig som klient. Mine behandlinger består generelt af dybdevævsmassage med elementer fra sportsmassage, MFR, MET, neuromuskulærteknik og ayurveda. Jeg benytter også mobiliseringsteknik og/eller varmebehandling ved hjælp af varmetæppe og varme sten efter behov.

I enkelte tilfælde kan jeg også benytte sugekopper fra cupping til en form for MFR eller forskellige redskaber til bl.a. triggerpunktsbehandling. I mit arbejde bruger jeg forskellige cremer og olier, som giver mig mulighed for det perfekte greb.

Jeg ser frem til og glæder mig til at møde dig!

Bedste hilsner,
Constantin Roman

 

 

Klinikken er lettilgængelig

Det er nemt at komme til klinikken med både bus, tog og bil. Der er parkeringspladser på begge sider af gaden med to timers gratis parkering. Derudover stopper 3 forskellige buslinjer lige uden for klinikken. Endelig ligger Tårnby station 10 min. gang fra klinikken.

Faciliteter i tip top stand

Jeg tror på at en hver massageoplevelse er personlig og intim. Derfor går jeg også op i at holde min klinik ren og pæn. Jeg klargør altid klinikken når jeg møder ind og forbereder massagestuen til hver enkelt kunde.

Sidebar
Skriv til os

Ring til os