Massageterapi - og terapeut | Manuel Terapi

Hvad er massage?

Massagen anses i mange kulturer og samfund som en ædel kunst – et håndværk som er i stand til både at lindre gener og ubehag og tilføre ny energi til den menneskelige krop og sind. Massage er sandsynligvis en af de ældste kendte terapeutiske metoder i verden, med nogle af de tidligst skrevne optegnelser stammende helt tilbage fra det gamle Egypten og Kina.

Massagen – og massageterapien som behandlingsform – har altså eksisteret i flere tusinde år, hvilket er det største bevis for den gavnlige virkning, som massage har på menneskets holistiske sundhed.

Hos ROMAN MassageTerapi er vi flere specialiserede massører og vi tilbyder derfor en bred vifte af forskellige typer massage – fra fysiurgisk massage og sportsmassage til graviditetsmassage og wellnessmassage med mere.

Ønsker du tid kan du booke via vores bookingsystem. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du velkommen til at ringe på 71 98 97 56 eller skrive til os på kontakt@kropogvel.dk.

Massage som holistisk tilgang

Massage er en meget alsidig form for kropslig terapi. Én af massagens prominente egenskaber er dens evne til at tilføre velvære til kroppen og til sindet og dermed opretholdes et højt niveau af energi og livskvalitet. Massagen kan i høj grad hjælpe alle, når de har brug for en pause fra hverdagens stress og jag, og når de trænger til at genoplade deres batterier. Omvendt har massagen også en stor gavnlig effekt på dem, der har brug for lindring af problemer i bevægeapparatet.

Massagens gavnlige effekt er størst, når den gøres til en fast del af hverdagen og inddrages naturligt i ens liv. Effekten styrkes også ved at efterleve en personligt tilpasset livsstil, hvor bl.a. kosten også spiller en vigtig rolle.

Massage som behandlingsform

Som behandlingsform indgår massage som en meget effektiv form for terapi for mange forskellige lidelser, der påvirker vores krop og bevægelighed. Flere fysioterapeutiske behandlinger afhænger af massage for at øge virkningen, og massage i sig selv bruges af professionelle atleter og sportsudøvere for at sikre, at deres muskler altid kan yde deres yderste.

Massage har altså magten til at hjælpe kroppen med at opretholde et højt niveau af vitalitet og energi og kan lindre smerte, men regelmæssig massage hjælper i lige så høj grad med at forebygge eventuelle skader, før de finder sted.

Sidebar
Skriv til os

Ring til os